Lørdag var berammet som arbejdsdag ved vores andedam. Der var mødt en 15 - 20 arbejdsivrige folk frem og de fik en rigtig god dag ved dammen.
Efter en solid morgenkaffe gik arbejdet igang og der blev ryddet pænt op både i og ved dammen samt i alle burene.
Herefter et kort laugsmøde hvor det konstateredes at alle fuglene har det godt. Det var dog 2 ting som man ønsker for andedammen og det er en rensning af selve dammen samt et net hen over dammen så man kan holde fugle både inde og ude.
Det er imidlertid to omkostningtunge opgaver og lauget er nu gået i tænkeboks om hvordan det kan financieres.
Dagen sluttede festligt med spisning af Stig-grillede andebryster.