Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Kanon forestilling!

Lørdag var der dilettant forestilling i Sneglehuset i Egense, fremført af Norup og Omegns Borgerforening.

Årets forestilling var noget så fantastisk som en urpremiere på forestillingen ”Forviklinger på Den Gyldne Hane”, skrevet og instrueret af foreningens egen Mette Horsman.

Et virkeligt morsomt stykke, med mange fine replikker, gode skuespilpræstationer og når det kiksede en gang imellem, meget fine improvisioner.

Det var uden sidestykke den morsomste forestilling jeg har været med til i Sneglehuset – og dette var min femte forestilling!

Vi befinder os på den gamle kro "Den Gyldne Hane", hvor der hersker idyl og tyrolerstemning. Den lettere alkoholiserede krofatter Freddy Bierstube (Ib Skovgaard) går mere op i hønsenes velbefindende, end han interesser sig for krodriften.


Det er til stor irritation for hans, kone Yrsa (Jane Lundgreen), som er en bestemt dame, der ikke smider penge ud til hvad som helst.

Men på kroen foregår også forretninger, som ikke helt er i strid med god lov og orden. Der er mange forskellige og specielle mennesker, som har deres gang her. F.eks. den italienske tjener Luigi (Stig Ulriksen), den lidt dominerende kokkepige Rosa (Wilmy Laprath) og den lidt feminine frisør Finni (Mikkel – Henrik – Jensen).

”Vi har øvet på stykket siden 1. november, og jeg synes der er kommet et
rigtig godt resultat ud af vores anstrengelser. Der har været en fantastisk
god stemning og et godt sammenhold på holdet.

Jeg vil gerne rose dilettanterne for deres engagement og entusiasme, som
jeg synes de formår at få langt ud over scenekanten. Jeg håber man som
tilskuer kan mærke deres glæde ved at arbejde sammen om at få dette
stykke op at stå.”
Mette Horsman

Som tilskuer var det præcis hvad man kunne mærke. Stor applaus til både skuespillere og instruktør.

Efter stykket var der vanen tro teatersnitter (tror jeg nok det hedder)og rigeligt med drikkevarer, akkompagneret af musikkerne It Takes Two, der efter spisningen spillede op til dans. Meget hyggeligt!

Jeg glæder mig allerede til næste år.

Billeder fra forestillingen kan ses her.

Billeder fra festen kan ses her.