Årets første rigtige sommerweekend havde bestemt sig for at komme, netop når der skulle være Kræmmermarked. Det må glæde arrangørerne meget.
Det er som vanligt Otterup Håndboldklub der arrangerer kræmmermarkedet og overskuddet går til klubben, med deres mange udgifter til bl.a. et håndbodhold i 1. division.
Vi har talt med flere af kræmmerne der giver udtryk for (på kræmmervis - forstås) at det har været et godt "kræmmerår".
Vi gætter på at over 10.000 har besøgt kræmmermarkedet i det gode vejr, så tillykke til OHK, der forhåbentlig indkasserer en skærv til klubkassen.