Finale på Karl’.
Lørdag den 28. januar var der billardfinale på Karl Marius, med 18 deltagere.
Hver onsdag i vinterhalvåret, er der billardturnering på Karl Marius, hvor alle er velkomne. Turneringsgebyret er på 25 kr. og til de fleste turneringer, får man oven i købet veltillavet aftensmad som Åse har lavet.
Der spilles ”makkerpot” med skiftende makkere og ugevinderen er den der samlet har vundet mest på dagen.
Det går der mange hyggelige onsdage med.
Sæsonen afsluttes med en finale, hvor kravet til deltagelse er, at man i løbet af sæsonen har deltaget i minimum 5 onsdags turneringer.
Lørdag var så sæsonens finale, der starter med morgenmad kl. 0930, før turneringen skydes i gang. Ved 1400 tiden serverer Åse varm mad – der i år var ”Indisk karry ret a la Åse”.
![](../grafik/km_nytbord.jpg)
Som et ekstra krydderi på denne turnering, har Karl Marius fået nyt billardbord, som på fineste måde blev indviet.
Turneringen var som sædvanlig spændende og lige så sædvanligt måtte der ekstraomgang til mellem 2 spillere der havde lige mange point.
Thomas og Bent afsluttede turneringen med at spille om førstepladsen, hvor Thomas til sidst trak sig sejrrigt ud.
Atter et fantastisk hyggeligt arrangement på Karl’, med mange både tilskuere og deltagere.
![](../grafik/km_bent_thomas.jpg)
Se flere stemningsbilleder på Karl Marius hjemmeside her. |