Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Virksomhedsdata:

navn: Krebs Fotografi & Grafik
Ejer: Kennett Krebs
Adresse: Bakkevænget 13, 5450 Otterup
Tlf.: 23 42 15 65
Grundlagt: 2010
Ansatte: 1
Hjemmeside: http://krebs-fotografi.dk/

Om indehaver og grundlægger Kennett Krebs.

Kennett Krebs er opvokset i Odense. Efter endt folkeskole stod den på EFG grafisk linie. Sidenhen i lære som offset trykker og uddannet grafikker. Herefter jobs på flere af de store rotationstrykkerier i Odense området.

I 1997 fik Kennett København i blodet. Rejste over til Djævleøen (Sjælland) og blev ansat i Danske Banks grafiske afdeling.

10 år efter, vendte Kennett tilbage til Odense, hvor han fik job hos Odense Kommune som fotograf og grafikker. Herefter kom Kennett til City Design som projektmand, hvor han lavede fotografisk dokumentation af byudvikling.
I mellemtiden begyndte Kennett at kysse med en Otterup pige (Berit) og i 2008 flyttede han mere eller mindre ind i Otterup.

I 2010 fik Kennett den ide at lave sit eget firma Krebs Fotografi & Grafik.

Krebs Fotografi & Grafik.

Krebs Fotografi & Grafik blev grundlagt på Kennetts tidligere kunder og kontakter i erhvervslivet. Firmaet beskæftiger sig fortrinsvis med fotografering.

Produkter / services.

Krebs Fotografi & Grafik laver presse jobs, dvs. nyhedsfotos. Herudover dækker firmaet events, f.eks. konferencer.
Endelig på privatmarkedet bliver der fotograferet til bryllupper o.lign.

Salg og kunder.

Krebs Fotografi & Grafik sælger mest presse- og reportage fotos og kunderne er fortrinsvis aviser, fagtidsskrifter, reklamebureauer og erhvervslivet.

Der bliver dog også tid til private kunder, hvor der mest fotograferes til bryllupper og selskaber.
Kunderne kommer fra hele landet, men Kennett lægger ikke skjul på at han også gerne vil de lokale kunder.

Udviklingen af forretningen.

En forretning der er under 2 år gammel, er naturligvis i udviklingsfasen. Udviklingen af forretningen består i opsøgning af nye kundeemner, personlige besøg og brug af et stort netværk.

Herudover er Krebs Fotografi & Grafik begyndt at arbejde sammen med 5450-otterup.dk. Et samarbejde vi forventer os meget af.

Bedste oplevelse med virksomheden.

Kennett har allerede mange gode oplevelser med Krebs Fotografi & Grafik. Men skal nogen fremhæves bliver det Kennetts møde med en 92 årig pensioneret oversygeplejerske, der kører rundt i sin lille Ford Ka og hjælper demente.

Kennett har lavet en billedserie med oversygeplejersken og et af billederne kan ses her.

Fremtiden for Otterup.

Som alle andre der bliver lavet profiler på, blev Kennett spurgt om hvordan han ser fremtiden for Otterup.

Kennett er - ikke uventet - på linje med flere af de andre der er lavet profil på, og spår at om 10 år er der kun centrene tilabge i Otterup, da der ikke vil være nogen til at overtage, de forretninger der er i byen i dag.

Som Kennett siger, er det trist, men sådan går det, når alt skal centraliseres!