Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Butiksdød i Otterup?

Nej slet ikke. Inden for den sidste måneds tid er der kommet 3 nye forretninger i Otterup, alle i Jernbanegade.

Hvad er det så, der får nogen til at starte forretning i Otterup, når mange af de forretninger der er her, mener at det hele tiden bliver sværere at få kunder i butikkerne?

Hos Pries.

Hos Pries der udbyder en kombination af brugskunst, take-away og cafétilbud, mener Ann og Maria Pries at det er deres kombination af tilbuddene, der skal lokke turister og lokale til butikken. Ikke mindst deres ”mandepasningsafdeling”, eller mandeloungen, som Maria selv kalder den, lyder besnærende, for os der ikke orker at bruge mere end 3 minutter på at kigge på butikker. Så er det en god ide at vi kan sidde helt stille og nyde en kop kaffe og læse en avis, mens vore bedre halvdele ser på udvalget i butikken.

Udvalget i butikken er meget varieret med brugskunst, malerier og smykker og helt sikkert noget der appellerer til kvinder.  Ann og Maria er klar over at det gælder om hele tiden at udvikle deres koncept, derfor er der også lagt op til at der løbende vil komme nye varer på hylderne.

Uglen og Elefanten.

Gökhan Abanoz, der har åbnet en børnebutik med trælegetøj, økologisk børnetøj og fair trade produkter, siger ligesom Ann og Maria Pries, at det er konceptet der skal give kunder i butikken.

Man kan købe elektriske dingenoter og plastic ting til børn mange steder, men hos Uglen og Elefanten kan du kun købe gedigent legetøj af træ. Specielt er også salget af økologisk børnetøj, der ifølge Gökhan appellerer til moderne forældre.
Gökhan supplerer butikssalget med internetsalg og et blik på hjemmesiden, viser at der er mange spændende produkter.

Se webbutikken her.

EDC

EDC Mæglerne ved Martin Møller, er rykket ind på hjørnet af Tværgade, hvor de nu varetager boligsælgeres interesser, både på privatmarkedet og på erhvervsområdet.

Ligesom de 2 andre nyåbnede butikker, så tror Martin på EDC’s koncept og de unge mæglere tror på at de kan gøre en forskel på kvalitet og service.

Det er dejligt at se nogen der tør tro på femtiden her i disse krisetider og vi ønsker alle 3 butikker god vind fremover.