Nyt i 2013.
Frivilligcenter Nordfyn har træffetid
på Bibliotekerne i
Otterup og Søndersø Frivilligcenter og Selvhjælp Nordfyn fungerer som
samarbejdspartner for alle frivillige borgere, grupper og
foreninger i Nordfyns Kommune og yder hjælp og støtte til frivilligt socialt arbejde.
Frivilligcenteret kan fremover træffes dagligt
på kontoret i Bogense , Adelgade 119 kl. 9—16 samt
1. onsdag hver måned på Otterup Bibliotek kl. 10 - 12.
Læs mere om centeret her.
Otterup Trælast solgt!
"OTTERUP. Den 1. marts 2013 afhænder trælasthandler Arnold Gormsen Otterup Trælast A/S til Danmarks største danskejede byggevarekæde, Bygma A/S.
Arnold Gormsen forventer, at de fremtidige markedsmæssige forhold vil udvikle sig mod færre og større udbydere og glæder sig over, at livsværket har fundet sin plads i en bæredygtig konstellation for Otterup omegn og medarbejderne i trælasten."
Det skriver LokalJournalen på sin hjemmeside.
Læs hele artiklen på Lokaljournalen her.
Huller i mobildækningen
Har du oplevet huller i mobildækningen på Nordfyn?
Nordfyns Kommune ønsker en kortlægning af borgernes og virksomhedernes viden om huller i mobildækningen, således at kommunen får et grundlag for at gå i nærmere dialog med teleselskaberne. Målet er at forbedre den mobile dækning på Nordfyn.
Læs mere her.
Brian Kristensen vil i byrådet.
"Kampen for en maskinhal får Brian Kristensen til at gå ind i politik.
Hjadstrup: Det må jeg kunne gøre bedre, tænker anlægsgartner Brian Kristensen, efter at han har været igenenm en mere end et år lang kamp for at få lov til at opføre en maskinhal ved sin virksomhed på Stormosevej ved Hjadstrup.
Derfor har han besluttet sig for at forsøge at blive opstillet til efterårets kommunalvalg i Nordfyns Kommune på den konservative liste."
Det skriver fyens.dk, læs hele artiklen her.
Vi kan kun håbe på at mange fra 5450 Otterup stiller op til det kommende byrådsvalg, da det vil give mere tyngde for vort lokalområde i "salen".
Lokalhistorisk Forening.
Her kan du finde historiske oplysninger, som vi håber, du kan bruge i dit personlige arbejde med "historien".
Websiden er en service, så du hurtigt kan se de informationer, du har brug for. Men langt fra alt i arkivet er tilgængeligt fra Internettet. Så vi håber, du også kigger ind på arkivet, hvor du altid kan få personlig hjælp til at finde netop det, som kan interessere dig. Åbningstiden er hver torsdag fra 14-17, eller efter aftale på telefon. Se nederst på siden.
Se hjemmesiden her.
Kaj Madsens Eftf, er Morten Vinther.
Morten er født og opvokset ved Flyvesandet. Gik i Krogsbølle Skole og kom derefter i lære hos Erik Pedersen i Ringe (5450 Otterup).
Efter 7 år på Gunstrup Møbelfabrik, kom Morten til at arbejde for Tømrer- og Snedkermester Kaj Madsen.Her var Morten ansat i 14 år, da Kaj Madsen ønskede at trække sig tilbage fra virksomheden, det var i 2011.
Læs mere om Kaj Madsens Eftf. her.
Borgholm Dolphin landet på Lindø.
Vores lokale fotograf og filmskaber Kennett Krebs var tidligt oppe fredag:
Klokken var kun 07.15 da folk begyndte at ankomme i den mørke og råkolde morgen for at opleve den 108 meter lange hotelrig Borgholm Dolphin passere Gabet på vej til Lindø værftet.
Hotelriggen skal ind til reparationsværftet Fayard på Lindø, hvor den i dok 3 skal gennemgå en renovering. Opgaven giver arbejde til 250 mand, dag og nat i 35 døgn.
På hotelriggen kan 274 folk kan bo og sove, mens de arbejder på olieboreplatforme.
Se billedserier fotograferet af Kennett Krebs her.
Gratis klimatjek af din bolig.
Miljøministeren har indgået aftale med fagfolk over hele landet om gratis klimatilpasningstjek, der kan spare boligejere både bekymringer og penge.
De senere års skybrud er en forsmag på en type af vejr, som vi får mere af fremover. Mange boligejere har ikke investeret i tiltag for at sikre huset mod ekstremt vejr. Mange er ikke klar, at de også selv har et ansvar for at sikre deres hjem mod oversvømmelse. Og mange ved ikke, hvad de skal gøre for at få et hjem, der er mere forberedt på voldsommere regn.
Læs mere her.
Fynske kommuner med underskud i 2013.
Nye nøgletal for kommunernes økonomiske styring viser, at Nyborg Kommune, som den eneste kommune på Fyn, ikke budgetterer med underskud i 2013.
Størstedelen af de fynske kommuner budgetterer med underskud. Det viser nye nøgletal for kommunernes økonomiske styring, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) har foretaget. Det skriver fyens.dk.
Nordfyns Kommune kommer ind på en fjerde plads, med et underskud på 724 kr. pr. indbygger. Det svarer til et underskud i størrelsesordenen 22 mio.kr. Det kan man undre sig over da Kommunen de seneste 2 regnskabsår har haft et samlet oversjud i størrelsesordenen 150 mio.kr.!
Se hele listen på fyens.dk her.
Bredgade bløder - stadig!
For et år siden havde vi en artikel her på portalen om at seks af forretningerne i Bredgade stod tomme.
De 6 forretninger var: Fakta, Blomsterhuset, Columbine, Butik Ryberg, Otterup Avis og butikken ved siden af Ib’s.
Desværre er der her et helt år senere, ikke sket ret meget og det er kun Butik Ryberg, der lige netop er blevet lejet ud til Søby Revisorerne. Velkommen til dem.
Faktabygningen står stadig som et monument over den triste udvikling for vores bys butikker. Det tog vel tæt på 5 år, før Søndersø Centeret blev fjernet og man kan kun frygte at der vil gå lige så lang tid her i Otterup, før Fakta bliver fjernet.
Så Bredgade bløder stadig.
Vi kan selv gøre noget for at bevare vore butikker, nemlig ved at bruge dem og handle mest muligt lokalt. Så det er igen opfordringen herfra – ellers er der snart kun de 5 centre tilbage i byen og det bliver i hvert fald trist!
Læs artiklen fra sidste år her.
Gadelyset vender tilbage.
Mange fynske kommuner har gennem de seneste år slukket for dele af gadebelysningen for at spare penge. Men nu vender lyset tilbage til de tyndt befolkede egne flere steder på Fyn.Slukkede gadelygter har skabt utryghed og protester flere steder på Fyn.
Både i Faaborg-Midtfyn, på Nordfyn og andre kommuner har politikerne gennem en årrække skruet ned for gadebelysningen for at spare penge.
- Jamen det var forfærdeligt. Folk kunne ikke finde hjem, og mange faldt og slog sig, siger Kirsten Eriksen fra Otterup, der de seneste år har været mørklagt fra klokken 23.30.
Det skriver TV Fyn på deres hjemmeside.
Læs hele artiklen her.
Iværksættervejledning
Som iværksætter kan Nordfyn Erhverv tilbyde dig gratis, individuel vejledning og sparring. Vi har stor erfaring med iværksættervejledning, og vores konsulenter tager hellere end gerne et møde eller flere for at hjælpe dig godt på vej som selvstændig.
Læs mere her.
Læsernes bogpris 2013.
Vær med til at vælge årets bog når Danmarks Biblioteksforening og Berlingske Tidende nemlig i samarbejde med landets biblioteker, for 10. år i træk kårer den bedste og mest interessante danske bogudgivelse i det forgangne år.
Frem til d. 12. marts kan du stemme på lige netop din favorit blandt de 10 nominerede bøger:
Naja Marie Aidt: "Sten saks papir" Ursula Andkjær: Det 3. årtusindes hjerte" Hans Hertel: "PH - en biografi" Jens Henrik Jensen: "De hængte hunde" Christian Jungersen: "Du forsvinder" Josefine Klougart: "En af os sover" Ulrik Langen: "Det sorteste hjerte" Kim Leine: "Profeterne i Evighedsfjorden" Anne Linnet: "Testamentet" Jakob Martin Strid: "Den utrolige historie om den kæmpestore pære"
Læs mere her.
Fastelavn på torvet.
Lørdag var der linet op til tøndeslagning på torvet i Otterup for byens børn. Spejderne havde sørget for flotte solide stativer til tønderne og handelsforeningen havde sørget for et fint arrangement for byens børn.
Vanen tro var det koldere end koldt og der var da heller ikke helt så mange fremmødte som sidste år. Det var dog dejligt at se dem der var mødt frem more sig med tøndeslagningen.
Se stemningsbilleder her.
2 af 3 hæderspriser til Otterup.
Onsdag aften blev tre nordfynske virksomheder hædret. REA Automatdrejning ApS, Otterup Hotel og Senmatic A/S blev hædret som henholdsvis årets virksomhed, årets iværksætter og årets rummelige arbejdsplads på Nordfyn. 125 mennesker var mødt op for at overvære kåringen, som foregik i forbindelse med Nordfyn Erhvervs generalforsamling.
Billedet er fra sidste års generalforsamling.
Læs mere på Nordfyn Erhvervs hjemmeside her.
Nets Danmark sender INGEN mails!
I øjeblikket modtager flere danskere e-mails sendt fra svindlere, der giver sig ud for at være Nets. De falske e-mails er typisk skrevet på dårligt dansk, selvom der senest også har været eksempler på falske e-mails hvor det danske sprog har været af højere kvalitet. Fælles for de falske e-mails er, at de foregiver at være fra Nets, Visa, MasterCard eller en bank. Se nogle eksempler på falske e-mails....
Læs hele artiklen her.
Silmania var vildt gode.
Nicoline og Josefine gjorde det rigtig godt. Det var dersværre ikke nok til at komme mellem de 3 bedste, men hvem har også lyst til at være der, når en sang der hedder "Håndværkerrøv" er der!
Pigerne gjorde os stolte af at være fra Otterup, på en helt anden måde end da Søren Østergård gav os "Smadremanden fra Otterup" i Cirkus Nemo i onsdags på TV Charlie.
Skide godt gået piger:
Se video med pigerne her.
Læs mere på DR Ramasjang her.
|