Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Anmeld, før din nabo!

For tiden kan man se udsendelser på DR1 om socialt bedrageri. Det er udsendelser der har fået mange til at tale om emnet og der er mange holdninger både for og imod måden man opererer på i udsendelserne.

BT's journalist Kurt Lassen har, med overskriften "Anmeld, før din nabo" skrevet et indlæg på BT, hvor han anmelder en af DR's journalister for at køre uden sikkerhedssele i programmet Aktion Socialt Bedrageri. Det sætter vel tingene meget godt i relief og det bliver interessant at se om det fører noget med sig.

Læs Kurt Lassens indlæg her.

Lydaviser på Radio Nordfyn.

På Radio Nordfyn 94,2 MHz, kan man en gang om ugen høre en lydavis om interessante ting der sker eller er sket på Nordfyn.

I denne uges lydavis er der blandt andet noget om Kræft Stafetten og "Den første bybus.

Du finder lydaviserne her.

Ny formand i Jagtforeningen.

I fredags (25. jan.) fik Otterup & Omegns Jagtforening ny formand. Den nye formand blev tidl. kasserer Lars Olsen.

Kasserer blev Lennart Rasmussen og resten af bestyrelsen konstituerer sig selv i løbet af ugen.

Sædvanen tro blev også årets medlem valgt, og valget i år fladt på Carl Bent Jørgensen, der er tidligere bestyrelsesmedlem. En del af begrundelsen var:

"Mange har gennem årene lavet et kæmpe arbejde; men især en har skilt sig lidt ud, du kommer altid når vi kalder på praktisk hjælp, altid tjenstvillige når vi henvender os for forårs klargøring af arealet, repr. Af klubhuset, det være sig til Store Familiedagen m.m., jo OOJFèr er du!"

På billedet ses den nye formand - tillykke med valget.

Jagtforeningens hjemmeside finder du her.

Ny direktør for Børn & Kultur.

I Nordfyns Kommune skal man have ansat en direktør for Børn & Kultur. Kommunen har i den anledning bedt Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) om hjælp til at finde rette person.

KLK har lavet et oplæg til Kommunen om hvordan det kan foregå, som er lagt ud på "Politikerwebben" til offentlig beskuelse.

Det er faktisk interessant at se hvor meget kandidaterne / ansøgerne skal igennem, for en sådan ansættelse.

Du finder oplægget her.

Generalforsamling i Markedsforeningen.

Tirsdag aften blev der afholdt generalforsamling på Otterup bibliotek, hvor fungerende formand Børge Nielsen startede med at mindes Lars Lyder, et bestyrelsesmedlem der tragisk døde sidste år. Æret være Lars minde.

Herefter redegjorde Børge for året der gik. Børge konstaterede blandt andet at 2012 er det år med dårligst vejr på markedsdagene, i de 14 år markederne er blevet afholdt.

Vejret til trods, kom foreningen ud med et lille overskud og er dermed rustet til også at indtage 2013 med 14 markedslørdage.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Vidste du det....?

På denne portal kan du under "links" finde et link til fdmbenzinpriser.dk. Her kan du se hvor i landet du kan købe den billigste benzin lige nu.

Priserne bliver løbende indberettet af forskellige mennesker, med interesse for hvor meget de skal betale for benzin til deres biler.

Det er FDM der har oprettet siden.

Priserne på benzin netop nu, finder du her.

Bentes Zoner stikker!

Øreakupunktur fungerer efter samme principper som zoneterapi – idet man søger efter ”ubalancer” i kroppens energibaner… Ved øreakupunktur er hele kroppen afspejlet i øret, så behandleren kan gå ind i en bestemt ”zone” i øret og afsøge små ømheder....

Ved at sætte en akupunkturnål i det rigtige punkt, vil signalet blive returneret tid det sted i kroppen hvorfra det kom og fremkalde en normaliserende effekt i det område hvorfra ”ubalancen” stammer.

Læs hele artiklen her.

Dagrenovationen forlænges.

I 2009 blev der indgået kontrakt med Lunde Vognmandsforretning om tømning af dagrenovation i Nordfyns Kommune.

Kontrakten omfatter perioden 1. januar 2009 til 31. december 2013, dog med mulighed for forlængelse af kontrakten på uændrede vilkår i et 1 år.

Samarbejdet med Lunde Vognmandsforretning omkring tømning af dagrenovation har i perioden fungeret fint. Kommunen har derfor besluttet at forlænge kontrakten med et år.

Dejligt når arbejde forbliver på lokale hænder.

Se virksomhedens hjemmeside her.

Virksomhedsprofil Otterup Lillebil.

I 1987 overtog Lene Otterup Lillebil fra Jørgen "Jordbær" Andersen. Dengang var der 2 biler i selskabet.

Lene fejrede i 2012, nærmere bestemt den 27. februar, 25 års jubilæum som ejer af Otterup Lillebil.

Læs mere om Otterup lillebil her.

Advarsler om falske e-mails skal tages alvorligt!

Vi har 2 gange advaret om falske e-mails, fra nogen der kalder sig Skat Online Institut. Heldigvis ser det da også ud til at ingen af vore læsere er hoppet på den limpind.

Men du kan læse her, hvordan det er gået for en kvinde i Svendborg - som åbenbart ikke læser nyhederne her på 5450-otterup.dk.

Fyens.dk skriver om sagen her.

Kappendrup ApS.

5450-otterup.dk byder Kappendrup ApS velkommen som annoncør på portalen. Det er vores første annoncør fra Kappandrup.

Vi kunne ønske os mange flere annoncører fra andre byer end lige Otterup - altså i 5450 området, da det jo netop vil være med til at vise mangfoldigheden og bredden på tilbuddene i 5450 Otterup.

Husk foreningens mission ”En aktiv portal om vores del af Nordfyn, hvor lokale og andre med interesse for området, kan være med til at sætte fokus på erhvervs- og foreningsliv, samt hvad vi ønsker at vise turister og mulige tilflyttere.”

Læs mere om annoncering her.

Norup og Omegns Borgerforening.

Foreningen der opfører nedenstående dilettant forestilling i Sneglehuset, har ved fornmand Helgo et lille nødråb til alle:

"Vi vil gerne opfordre til at, så mange som muligt tegner medlemskab i foreningen igen i år. Antallet af medlemmer har nemlig stor betydning i forhold til, blandt andet, ansøgninger i kommunens Kulturforvaltning. Du kan stadig ind-
betale de 20 kr., som medlemskabet koster, på:

Nordfyns Bank - reg.nr. 6862 - kontonr. 4018104, eller direkte til undertegnede. (Der vil også blive solgt medlemskort i Sneglehuset, ved køb af billetter til fore stillingerne)

Ligeledes opfordrer bestyrelsen til aktiv deltagelse i foreningens Generalforsamling, og til at interesserede stiller op til det kommende valg af bestyrelsesmedlemmer. Nye ideer og måder at tænke fremtid på, er kærkomne, og vil blive positivt modtaget."

Støt vore lokale foreninger - de gør meget for dig!

Otterup Lillebil på 5450-otterup.dk

Årets anden nye annoncør i år er Otterup Lillebil, som kører rundt med de fleste af os en gang imellem. Specielt i disse tider med meget sne og glat føre, kan vi nyde godt af de dygtige chauffører og lade vore egne biler hvile sig.

Velkommen til Otterup Lillebil.

Lektiecafé.

Med start tirsdag den 15. januar vil der frem til vinterferien være lektiecafé hver tirsdag og torsdag. Det foretages af i alt 4 studerende fra lærerseminariet, der er i praktik på Otterup Skole.

Efterfølgende vil vi evaluere på forløbet, om der er et sådant behov i Aktivitetshuset – og hvordan, det praktisk skal udføres på bedste vis.

Se aktivitetshusets hjemmeside her.

Kvit smøgerne.

Skal 2013 være starten på dit røgfrie liv? Så meld dig på et rygestopkursus - det er gratis

Rygestopkurserne er et tilbud til alle borgere i Nordfyns Kommune samt til alle ansatte i kommunen - uanset bopæl.

Der starter nye hold følgende datoer

Otterup, Sletten Skole, Skolegade 12: Torsdag den 31. januar 2013 kl. 16.30-18.30....

Læs mere her.

Velkommen til 2013's første nye annoncør.

Tømrer- og Snedkermester Kaj Madsens Eftf. ApS v/Morten Vinther, har valgt at blive en del af fællesskabet og annoncerer fremover her på portalen. Tømrer- og snedkermesteren er nu med til at vise mangfoldigheden af erhvervsvirksomheder - og mulighederne for at få ting gjort lokalt - i 5450 Otterup.

Med over 120.000 annoncevisninger om året, hvor man kan klikke på annoncen og blive dirigeret til tømrer- og snedkerens hjemmeside, bliver virksomhedens kunder mere bevidste om de produkter og tilbud som Kaj Madsens Eftf. ApS tilbyder.

Fokus på vore lokale virksomheder er netop en del af 5450-otterup.dk's mission, så tag en tur forbi hjemmesiden og se hvad der tilbydes.

Hjemmesiden finder du her, eller ved at klikke på en af annoncerne for virksomheden.

Årets fynske fodboldklub.

I Krogsbølle, nærmere bestemt KRFK, lever ambitionerne om at skabe en god klub i bedste velgående.

Klubben indtager en meget aktiv rolle i lokalsamfundet, hvor man samarbejder tæt med den lokale skole og børnehave. Det har bl.a. resulteret i et valgfag på skolen, hvor de unge via valgfaget har taget både kamplederkurser og trænerkurser i klubben. Formålet har dels været at sikre et samspil med skolen og dels at rekruttere nye frivillige trænere, ledere og kampledere til klubben - både på kort og på længere sigt....

Læs mere her.

Fra smedens køkken til kongens køkken.

I en tid hvor man knap kan åbne for fjersynet, uden at få kastet et madprogram i hovedet, indbyder Familie og Samfund - Otterup til foredraget "Fra smedens køkken til kongens køkken" med Kirsten Skovbølling Hansen. Entré kr. 40,- incl. kaffebord.

Det foregår på Biblioteket den 14. januar kl. 19.

Tilmelding senest 10.1. på tlf. 64823243 eller 24233520 Otterup Bibliotek, Søndergade 2, Otterup

Se Familie og Samfunds hjemmeside her.

OB&IK fylder 100 år i 2013.

Nærmere bestemt den 2. august, har Otterup Bold- & Idretsklub 100 års jubilæum.

I den anledning vil OB&IK gerne høre om der er nogen der har billeder, historier, bøger, avisudklip eller lignende andet, der kan være med til at udbygge klubbens historie.

Klubben overvejer at udgive en jubilæumsbog eller -avis, men mangler materiale, da der er "huller" i deres arkiv. Så ligger du inde med materiale som klubben kan låne, til at udvide historien, så vil klubben meget gerne høre fra dig snarest.

Du lan kontakte klubben via hjemmesiden her.

Nu også Borgerservice.

Otterup Bibliotek blev fredag indviet med ny Borgerserviceafdeling.

Selveste borgmesteren "klippede snoren" med en tale om Kommunens genvorligheder med at få økonomien til at hænge sammen og de store besparelser og synergier der ligger i at få Borgerservice og Bibliotekerne samlet.

En konkret fordel er vel at Borgerservice nu har længere åbningstider.

Ellers kan det meste klares på nettet via borger.dk.

Helbredstillæg, medielicens, pensionist- og SBH-kørsel flytter afdeling.

Fra og med 1. januar 2013 vil sagsbehandlingen af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt medielicens (licensnedsættelse) ske i Nordfyns Kommunes Myndighedsafdeling.

Ansøgninger og tilskudsbilag skal fremover afleveres i kommunens myndighedsafdeling. Lokalt vil kommunens 3 biblioteker også kunne stå for modtagelse og videresendelse af ansøgninger og tilskudsbilag.....

Læs mere her.