Reparation af vejene.
Teknik og Miljø har anmodet Kommunalbestyrelsen om frigivelse af anlægsmidler til asfaltbelægninger i Nordfyns Kommune.
De ekstra anlægsmidler anvendes til vedligeholdelse af de kommunale veje. I 2013 skal muligheden for en mere langsigtet løsning omkring vedligeholdelsen af de kommunale veje f.eks. i form af funktionsudbud eller andre mulige løsningsmodeller undersøges nærmere.
Driftschefen prioriterer anvendelsen af puljen og er samtidig budgetansvarlig for anlægsbudgettet.
Dette tager Kommunalbestyrelsen stilling til den 30. maj. Mon ikke de kommer med et positivt svar, de har vel også biler?
Første markedsdag.
På lørdag er det årets første markedsdag. Som sædvanligt fra kl. 9 - 14.
I år igen har Otterup Bageri og Kaffeimperiet sponseret morgenmad til de tidligt fremmødte (kl. 9 - 10). Der er også som vanligt livemusik på Torvet.
Vi kan glæde os til friske rygoste og frisk fisk og sikkert nye danske kartofler og årets grønsager og meget, meget mere.
Mød op og vær med til at gøre dagen hyggelig, på Danmarks hyggeligste torvemarked.
Se hjemmeiden her.
Markedsforeningen har fået nyt logo.
I år har Markedsforeningen endelig fået sig et nyt logo.
Ikke uventet spiller vores midgaardsorm, der jo er central på torvet, en stor rolle i logoet. Logoet vil blive brugt i fremtidig reklame for markederne.
Tidligere har plakaten fra 2005 været "logo" for markedsforeningen.
Allerede i morgen tirsdag, vil det nye logo kune ses i en annonce i Lokaljournalen.
Haveaffald smides i skraldespanden.
Vores renovationsfolk har i den sidste tid registreret flere tilfælde, hvor der har været haveaffald i affaldsbeholderne.
Der skal derfor gøres opmærksom på, at haveaffald ikke hører hjemme i renovationsbeholderen. Det skal afleveres på genbrugspladserne eller komposteres hjemme i haven.
Læs mere her.
Bagklapsmarked druknede igen i regn.
Lions bagklapmarked ved Otteruphallerne blev ikke det store tillløbsstykke. Vejret var for vådt.Silende regn var ikke den bedste reklame for Lions Bagklapmarked ved Otteruphallerne, lørdag.
Flere kræmmere rundede p-pladsen ved ni-tiden, men de vendte hurtigt rundt på et tilbagetog.
Nogle få kræmmere holdt dog stand til ved halv-to tiden, men det store salg var det ikke udtryk for.
Det sktiver fyens.dk, læs hele artiklen her.
Hans Kristian Andersen Airport.
Odense Lufthavn tager navn efter lokal forfatter
For at skabe vækst skifter Odense Lufthavn navn til Hans Christian Andersen Airport.
For at byens lufthavn skal få luft under vingerne, bliver Odenses verdensberømte bysbarn, H.C. Andersen, en del af en strategi, der skal skabe vækst for Odense Lufthavn. Lufthavnen ændrer således navn til Hans Christian Andersen Airport.
Bestyrelsen og repræsentantskabet i Hans Christian Andersen Airport går målrettet efter at lokke rutefly til byen samt i højere grad at udnytte lufthavnen som ankomstpunkt og dermed gøre det lettere for turister at komme til og fra Fyn.
Det skriver Peter Wind Spenner på Facebook her.
Se hjemmesiden her.
Nordfyns Kommune medlem af FilmFyn.
På økonomiudvalgets møde den 22. maj, har Udvalget indstillet, at der indgås et fuldgyldigt medlemskab med henblik på at indgå i ejerskabet af FilmFyn. Budgetønsket indgår i budgetforhandlingerne 2014.
Ejerkommunerne, som har stiftet Filmfyn, er Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Ærø og Langeland. Ejerkommunerne investerer årligt 42 kr. pr. indbygger. Siden er Kerteminde og Assens også trådt ind i samarbejdet med støtte på henholdsvis 17 kr. og 12 kr. pr. indbygger. Dog ikke som ejerkommuner.
Læs hele sagen på politikerwebben her.
Lys over Nordfyn
I det nordfynske gadebillede kan borgerne i Bogense, Søndersø og Otterup nu opleve elektrikere fra morgen til aften. Energi Fyn har nemlig skruet helt op for indsatsen med at udskifte gadelamper i kommunen.
Som et led i aftalen mellem Nordfyns Kommune og Energi Fyn om energirenovering af gadebelysning, er Energi Fyn nu gået i gang med at udskifte kommunens 5900 gadelamper til moderne og energirigtige LED-lamper.
Borgerne i Nordfyns Kommune kan derfor nu opleve elektrikere i fuld gang oppe i masterne.
"Vi har skruet op for arbejdsstyrken og opgraderet det normale team af elektrikere både i timer og antal. Over de næste to år bliver der arbejdet i toholdsskift fra seks morgen til ti aften, fortæller May-Britt Aaskov Jakobsen", projektchef hos Energi Fyn.
Opgaven har tilmed skabt ekstra arbejdspladser, da Energi Fyn har ansat to elektrikere udelukkende til det nordfynske område.
Læs hele artiklen på Kommunens hjemmeside her.
Kappendrup checker ind.
Hos Kappendrup ApS er et spændende tiltag blæst i gang. Kappendrup Check-point er et mobilt adgangskontrol system med personregistrering til skibe og offshore enheder.
Produktet har fået navnet Kappendrup Check-point og opbygges efter kundens behov, samtidig med det kan integreres med flere check-points og arbejdsstationer. Anlægget kan f.eks. bestå af den såkaldte check-point med kortlæser, vendekors, Wi-Fi kommunikation, et flytbar P-gate modulsystem, integreret adgangskontrolsystem fra enten Unilock (DK) eller VingCard (UK/NO). Blandt de nyeste tiltag er en intercom i øjenhøjde, der blandt andet kan videregive beskeder til den person, der tjekkede ind.
Det og meget mere skriver Nordfyns Erhverv på sin hjemmeside.
Læs hele artiklen her.
Hurrah..... ny afgift på varmeregningen!
Når man læser på sin varme-, EL, og vandregning, er der ikke bare tale om varme, EL og vand.
Næ, der er 17 forskellige slags afgifter på regningerne, heraf står staten "kun" for de 6. Det har regeringen besluttet at det foreløbig er 1 afgift for lidt og har derfor opfundet en ny afgift: forsyningssikkerhedsafgift !
Folketinget har vedtaget Lov nr. 70 af 30. januar 2013, som udmønter den del af Energiaftale 2012, som vedrører forsyningssikkerhedsafgift på de fossile brændstoffer. Loven er trådt i kraft den 1. februar 2013.
Denne nye afgift betyder (atter) en stigning på din varmeregning på godt 5%.
Det burde snart knibe med at finde på nye navne til afgifter - men det lykkes dem desværre hele tiden - suk.
Årets bukketræf.
Den 16. maj er som bekendt (for mange) den dag hvor jagten går ind på bukkene. Det fejrer man i DE4 (de 4 jagtforeninger: Bederslev, Krogsbølle, Nr. Højrup/Uggerslev og Otterup) ved at afholde bukketræf, hvor årets først skudte bukke præsenteres.
I år var der mødt over 100 jægere og andre interesserede op, til morgenkaffe og bukketræf.
Årets buk blev kåret og valget faldt på en flot buk, skudt af Advokat Niels fra Bogense. (billedet)
Se stemningsbilleder fra begivenheden her.
Markedsplakat afsløret.
Fredag eftermiddag blev årets markedsplakat afsløret på Torvet i Otterup. De 2 foregående år, har det været Bjørn Thordal der har kreeret kunstværket.
I år fik en ny kunstner muligheden og det blev kunstneren Charlotte Madsen, der har lavet dette års kunstværk.
Charlottes kunstværk er naivistisk retro og Charlottes signatur er på kunstværket, både i form af underskrift og i form af en ugle, som altid pryder Charlottes billeder.
Årets første torvedag bliver 1. juni og som vanligt har Kaffeimperiet og Otterup Bageri sponseret hhv. kaffe og rundstykker.
Så gratis morgenkaffe fra kl. 9 til kl. 10.
Se markedsforeningens hjemmeside her.
Inklusionspolitik i skolerne mv.
Nordfyns Kommune har lavet et udkast til en inklusionspolitik, med en klar og tydelig vision:
Alle børn og unge i Nordfyns Kommune skal opleve sig ligeværdige i forpligtigende
fællesskaber og have mulighed for at udvikle sig optimalt.
Inklusionen skal give børn og unge en oplevelse af at være værdifulde for fællesskabet, skabe
harmoniske børn og unge, styrke de demokratiske fællesskaber og sikre, at ressourcerne anvendes
bedst muligt til glæde for flest.
Gode hensigter som Kommunen skal roses for.
Læs hele udkastet til inklusionspolitikken her.
Så flyttede Røde Kors.
"Røde Kors i Otterup indviede onsdag sin nye butik i det tidligere bladhus på Lille Torv, hvor også Post Danmark og Otterup Turistkontor tidligere har haft til huse.
Borgmester Morten Andersen (V) klippede den lyserøde snor til genbruget, der er delt op i flere afdelinger i underetagen, som har stået tom i en årrække."
Det skriver fyens.dk.
Læs hele artiklen her.
Vidste du at....
Otterup Skytteforening er en af landets ældste skytteforeninger, der
igennem årene har leveret mange gode skytter og resultater.
Hos Otterup Skytteforening har du mulighed for at prøve både riffelskydning og pistolskydning. Foreningen råder også over nogle luftgeværer.
Skydning kræver ikke noget dyrt udstyr, da foreningen har det nødvendige udstyr der kræves for at skyde, som gratis kan benyttes.
Skydning kræver meget koncentration og ro. Det har også vist sig at
skydning er en god træning her af, og at det især gavner børns koncentration og indlæringsevne i skolen.
Så atter en mulighed for fritidsaktiviteter i Otterup....
Se foreningens hjemmeside her.
Skub lidt til medarbejderne med Power Push
I en virksomhed med vækst, er der brug for, at medarbejderne får styrket viden og ekspertise.
Ved hjælp af Væksthus Syddanmark, kan du med Power Push programmet opkvalificere dine medarbejdere og få dækket udgifterne på forskellige kurser med 50% - op til 112.500 kr.
Der tilbydes fx it-kurser og markedsføringsuddannelser.
Så grib chancen og kontakt Væksthus Syddanmark og få et uforpligtende møde.
Læs mere her
Andedammen med ællinger.
Til oprydning og laugsmøde torsdag, viste de stolte svaneforældre, deres ællinger frem.
Der var mødt rigtig mange frem for at give en hånd med oprydningen, deltage i laugsmødet og nyde samværet omkring den smukke andedam, med de mange forskellige fugle.
Der blev spist pølser og man kunne få en lille en til halsen, efter de overståede strabadser.
Tak til de mange fremmødte.
Kennett krebs forevigede dagen, med hans sædvanligvis flotte billeder, som kan ses her.
Navn på armbånd.
I de sidste 2 uger er det væltet ind med over 100 forskellige – og hver for sig vældig gode forslag til hvad vores armbånd skal hedde udtaler Bente Pedersen ( skindladen) og Søren Jørgensen ( Otterup Guldsmedie)
"Der er kommet rigtig mange gode forslag, og vi er dybt taknemmelige for alle bidrag – tusind tak for det… Nogle af de forslag der er gået igen er midgårdsormen og viking.. der var en der foreslog BY 8RUP – faktisk et godt bud som udtalt bliver til by otterup… mergies, foxy, lads and ladies, snake, twisterbånd, eller helt nede på jorden Otterup bånd
– og mange mange flere gode bud.
Alle disse gode bud satte os i gang med en kreativ kobling af en del af forslagene – så vi kombinerede os frem til et for os meget symbolsk navn..
Vi må jo indrømme at det ikke kun er os to der står bag produktion og formidling af dette armbånd - vi bliver nødt til at dele æren med vores ægtefæller Ove og Bente, som har været med hele vejen fra ide til færdigt produkt – tak også til jer."
Ole Koch udstiller på biblioteket.
Ole Koch er cand.mag. i historie og dansk, hvilket har vist sig at være et godt og inspirerende fundament til hans malerier. Hans besøg på en lang række kunstmuseer og udstillingssteder på rejser rundt om i verden har været lærerige og udfordrende for hans malerkunst.
Oles motiver afspejler interessen for at studere menneskelig adfærd og dens baggrund. Malerierne udtrykkes med en symbolik, som består af en blanding af figuration, abstraktion og meget ofte med et strejf af eftertænksom humor.
Bibliotekets hjemmeside finder du her.
Fornem pris til Kørup Gods.
"Danmarks Jægerforbund giver pris til Kørup Gods for den gode vildtpleje
Kørup: Den fynske kreds af Danmarks Jægerforbund har givet naturprisen 2013 til nordfynske Frans Tange fra Kørup Gods, fordi han har lavet så mange gode tiltag for at pleje vildtet på sine marker.
Søndag den 28. april havde jægere, landmænd og naturinteresserede så chancen for at komme ud og se, hvad det egentlig er, Frans Tange går og laver for at få mere biodiversitet på sine marker."
Det skriver fyens.dk, læs hele artiklen her.
Indbrud på Otterup Apotek.
Fredag morgen ved 5 tiden forsøgte 2 mænd at bryde ind på Otterup Apotek.
En vaks beboer i nærheden ringede 112, men før ordensmagten kunne nå frem, havde de 2 mænd opgivet deres forehavende og forsvandt i en bil på hvinende dæk.
En knust rude ser ud til at være eneste skade på Apoteket.
Gerningsmændene er fundet og pågrebet.