Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Fremtiden længe leve
for Østrup Forsamlingshus,
men vi har brug for Jeres hjælp, hvis det skal lykkes!

Som de fleste her i lokalområdet nok er klar over, så er det meget vigtigt at få lavet en plan for renoveringen af vores forsamlingshus. Sådan en plan har bestyrelsen haft i længere tid, men da det er en dyr fornøjelse at renovere huset, så har finansieringen været en central del af udfordringerne.

Ifølge en energikonsulent så vil varmepumper vil være den bedste og billigste løsning til opvarmning af huset. Derfor ansøgte bestyrelsen LAG Fonden om hjælp til en ny energikilde til forsamlingshuset og det glæder os at kunne fortælle Jer alle, at LAG fonden har tildelt huset kr. 22.000 til varmepumper J

Næste udfordring, som samme energikonsulent også anbefalede, vil så være at få huset tilstrækkelig isoleret via bl.a. hulmurisolering, understrygning af tag, isolering på lofterne og indkøb af forsatsvinduer. Det er bestyrelsen pt. i gang med at ansøge andre fonde om tilskud til.

Så skulle huset gerne blive væsentlig billigere at opvarme – dette til fordel for os alle J

Vi håber nu på støtte og opbakning fra lokalbefolkningen !

Bestyrelsen vil derfor sælge andelsbeviser til kr. 25 pr. stk. Ved køb af andelsbeviserne hæfter man på INGEN måder, hvis det værst tænkelige sker, nemlig at huset må lukkes.
Man får derimod en økonomisk gevinst, hvis huset sælges med overskud – overskuddet fordeles mellem andelshaverne alt efter antal af andelsbeviser.
Andelsbeviserne kan bestilles hos Dorthe Poulsen på telefon 2716 3527.

Hvis I bare ønsker at støtte forsamlingshuset kan I ”gøre det selv” med indbetaling på reg. nr. 0909 konto nr. 3590140244 (Danske Bank).

Alle indsamlingerne såsom bl.a. vores cykelsponsorater samt husets overskud går ubeskåret til bevarelse af Østrup Forsamlingshus.

På forhånd tak for Jeres støtte

http://d1r9jua05newpd.cloudfront.net/df/dd/i26074591._szw425h320_.jpg

  



Med venlig hilsen

Bestyrelsen for
Østrup Forsamlingshus