Mere end 80 boder var sat op på denne dejlige sommerdag. Det er ny rekord i markedets historie. Der går også rigtig længe imellem at der ses så mange mennesker på Torvet.
Der var ikke plads til mange flere boder på torvet. De stod for en gangs skyld helt ud til søndergade i den ene side og Bredgade i den anden. Yderligere var der gågade i Bredgade hvor flere boder var sat op.
Dejlig musik udført af Happn's Helle, fadøl i stride strømme, meget god torvemad og ikke mindst de mange børn med egne boder, gjorde denne torvedag uforglemmelig. Børge Nielsen, der er formand for markedsforeningen, sagde "aldrig i de 15 år jeg har været med, har jeg set noget lignende".