2. møde om vækst for nordfynske fødevarer.
Der blev sat spot på fremtidige indsatsområder, da en snes nordfynske fødevareproducenter, leverandører, erhvervsfolk og andre med interesse for at styrke og udvikle de nordfynske fødevarer var forsamlet på Tingstedet i Søndersø Rådhus.
Det emmede af virkelyst og passion for gode lokale fødevarer blandt de mange deltagere i Søndersø Rådhus, da Nordfyn Erhverv i samarbejde med GEMBA Innovation og FILO-netværket, for anden og sidste gang var vært for innovationsworkshoppen ”Fremtidige indsatser og muligheder for Nordfynske Fødevarer” Målet er, at finde nye indsatser og muligheder for nordfynske fødevarer og hvordan man i fællesskab kan styrke identiteten og markedsføringen.
Læs hele Nordfyns Erhvervs referat her.
Renovering - nedrivning af boliger i landsbyerne.
Læserbrev af Børge Nielsen.
I Fyns Stiftstidende mandag den 31. marts kunne vi læse om et forslag til oprettelse af skrotpræmie til husejere så de kunne rive huset ned. Der var forslag om så latterlig et lille beløb som 100.000 kr.
Vi har i flere omgange, i samme avis, kunnet læse om hvad Nordfyns Kommune bruger den såkaldte "nedrivningspulje" til, uden der fra avisens side bliver stillet kritiske spørgsmål til de projekter kommunen engagerer sig i.
Læs hele Børges indslag her.
Også Nordea forsvinder i tågerne...
Det er åbenbart ikke moderne at have banker liggende og flyde i mindre byer mere. Hvilket vi kommer til at mærke i Otterup når Nordea - i lighed med Danske Bank - også drejer nøglen om og forlader Otterup.
Nordea har sidste åbningsdag i otterup den 9. maj.
Nordea begrunder lukningen med et stigende brug af telebank, mobilbank og netbank!
Det lyder lidt som en dårlig undskyldning da banken længe har været pengeløs. Til gengæld kan det så forklare den sidste undskyldning fra banken, nemlig at filialen bliver brugt mindre. Og ja hvad skal man lige med en bank uden penge?
Det efterlader Nordfyns Bank som eneste bank i byen og ovenikøbet en bank med penge. Det må vi være taknemmelige for.
Til kamp for lokal udvikling.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil i fremtiden reducere antallet af lokale aktionsgrupper fra 57 til 19 plus en særlig for småøerne. Målet er blandt andet at effektivisere organiseringen af aktionsgrupperne og tilskynde til større projekter.
Intentionerne virker umiddelbart gode, men forslagsstillerne har helt overset værdien af mindre enheder, som i den nuværende form, er til ulempe for lokalsamfundet og fastholdelsen af lokale arbejdspladser i nogle af Danmarks randområder som Nordfyn.
Derfor har Nordfyn Erhverv sendt følgende høringssvar til Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.
Læs hele høringssvaret her.
Energibesparelseseftersyn i Skeby!
Der blev sat spot på energibesparelser, da en række lokale foreninger og Energitjenesten var vært for Energievent 2014 i Skeby Forsamlingshus og efterfølgende energieftersyn i en håndfuld boliger, med fin opbakning fra de lokale boligejere.
Gode energibesparelser, mindre CO2-udledning og nye lokale arbejdspladser er potentialet, hvis flere tænker energirigtigt og for eksempel investerer i efterisolering, nye vinduer, nye varme-installationer eller LED-belysning.
Det var nogle af hovedbudskaberne, da Nordfyn Kommune, Nordfyn Erhverv, og Lokalrådene i Nordfyns kommune i samarbejde med Energitjenesten Syd i stod i spidsen for den anden af i alt fire gratis energievents, der denne gang fandt sted i Skeby, fire kilometer øst for Otterup.
Læs hele artiklen her.
U10 pigerne tog pokalen.
Lørdag d.15/03 2014 mødes 10 spændte OHK-piger plus en spændt træner i Odense-idrætshal. Pigerne varmede op og var top klar det var noget anderledes for pigerne da de skulle løbe ind og råbes op ved navn.
Kampen gik i gang og bar lidt præ af at naverne hang lidt uden på de gule trøjer, men snart fik pigerne styr på det. De nød stemningen i hallen hvor de blev råbt op af kommentatoren efter hver scoring, og hvor der lød jubel af de mange Otterup fans, der var kommet for at heppe.
Læs hele referat og se billeder her.
Øget viden om mindre børns læring.
Et nyt forskningsprojekt skal afdække, hvordan man kan understøtte mindre børns læring og trivsel. Socialministeriet har udvalgt 15 kommuner til at deltage i udviklingen af ’Fremtidens Dagtilbud’, heriblandt Nordfyns Kommune.
Projektet omfatter alle dagtilbud for børn i alderen 0-6 år, dvs. både dagplejen, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner.
Projektet afvikles i kommunerne fra august 2014 til juni 2016. Derefter går der et år, før den indsamlede viden er omsat til endelige resultater og forslag. I alt ventes 240 daginstitutioner med 9.000 børn i alderen 0 - 6 år at deltage i projektet.
Læs mere her.
En grisehale gør det nemt
at grille eller stege!
Det er ofte de mest enkle redskaber man har størst gavn af. Tag nu eksempelvis Food Flipperen - et 31 cm langt spyd, hvis spids er formet som en grisehale. Og det design er ikke tilfældigt, for netop grisehalen gør det nemt at løfte og vende kødet, når der steges eller grilles - og det uden at saften presses ud.
Food Flipperen kan også bruges til mange andre formål, eksempelvis vende bacon, fiske en kogende pose ris op af gryden eller transportere de brandvarme majskolber over på en tallerken. Det klarer den let. Og så er den i øvrigt særdeles stærk. Faktisk så stærk, at den sagtens kan håndtere en hel grillkylling, store mørbrader eller tunge T-bone steaks.
Læs mere her.
Lokal bedemand som annoncør.
5450-otterup.dk kan byde velkommen til atter en ny annoncør, nemlig vores lokale bedemand Sally Kelbøl.
Sally har i mange år virket med bedemandsforretningen og stenhuggeriet på Ørkebyvej. Sally er rigtig dygtig til sit arbejde og gør det så enkelt som muligt for de efterladte, at få opfyldt sine ønsker i forbindelse med dødsfald og det gøres på en respektfuld måde, der får de efterladte til at føle sig trygge.
Det kan redaktionen her kun bekræfte, da vi netop har haft dødsfald i familien og har fået en god behandling hos Sally.
Se bedemandsforretningens hjemmeside her, eller klik på en af annoncerne for samme.
Kommunale millionordrer i vente til lokale håndværkere.
De kommende fire år vil Nordfyns Kommune investere omkring 180 millioner kroner på bygge- og anlægsarbejder, og de opgaver bør lokale håndværksmestre jagte. Det var et af budskaberne da Nordfyns Kommune og Nordfyn Erhverv havde inviteret til fyraftensmøde for de lokale erhvervsdrivende.
Vejret viste sig fra sin fineste side, da Nordfyns Kommune og Nordfyn Erhverv satte hinanden stævne med 28 lokale håndværksmestre på Tingstedet i Søndersø den 10. marts med fokus på kommunens bygge- og anlægsvisioner. Og de er ret så høje, kom kommunaldirektør Morten V. Pedersen ind på i sit indlæg.
- Vi har i dag langt større fokus på anlægsbudgetterne, som bliver mere end fordoblet til 90 millioner kroner i år og i alt 273 millioner kroner de kommende fire år – heraf forventer vi at de lokale håndværkere byder ind for minimum 180 millioner kroner, lød det fra kommunaldirektøren.
Læs mere her.
Nye "grimme ællinger" i dammen.
Nu er foråret også kommet til Andedammen. Tirsdag den 11. marts kunne vi konstatere at der var små dunede, levende væsener under svanemor.
De gamle svaners ihærdige og tålmodige arbejde gennem mere end en måned, havde nu båret frugt. Stor var vores interesse for at få lov til at se de små nye og først i dag, torsdag den 13. marts gik de af reden og der er tre små dunede" ultotter " som svømmer sammen med "mor og far"
Der er ikke et sekund hvor de to gamle svaner lader dem ude af syne, der er ikke nogen der skal komme for tæt på deres "børn".
Læs hele pressemeddelelsen her.
Hvorfor handler folk ikke lokalt?
Det spørgsmål stiller nordfynstema.dk's leder og svarer langt hen ad vejen selv på spørgsmålet.
Men lederen har også nogle synspunkter på hvorfor man bør handle lokalt og de er nok så interessante, nemlig:
4 vigtige ting glemmer man:
- Det koster meget at køre i bil.
- Den lokale butik beskæftiger lokale folk
- Hvis den lokale butik må lukke, falder dit hus meget i pris
- Hvis den lokale butik lukker, vil ingen flytte til byen, og forfaldet stiger
Det giver stof til eftertanke!
Du kan læse hele lederen på nordfynstema.dk her.
God vin og chokolade!
Nordfyns Kommune har lavet et spørgeskema, hvor formålet er at undersøge om der er lokal opbakning til den fortælling om Nordfyn, som vi anvender, når vi brander Nordfyn under - Mere Fyn for pengene.
Spørgeskemaet er udarbejdet af en studerende, der skriver speciale om branding med fokus på fortællingen om Nordfyn. Besvarelserne fra spørgeskemaet vil indgå i opgaven som statistisk datamateriale til at vurdere, om fortællingen stemmer overens med de lokale borgeres egen opfattelse af Nordfyn.
Ved at besvare spørgeskemaet deltager du i lodtrækning om god vin og chokolade.
Du finder spørgeskemaet her.
Hjemmesiden merefyn.dk finder du her.
Turisme strategi på Nordfyn.
Vil du være med til at sætte kursen for turismen på Nordfyn?
Nordfyns Kommune og Nordfyns Turistforening skal have en ny turismestrategi og indbyder hermed aktører og andre interesserede til workshop.
Workshoppen finder sted den 18. marts kl. 9.30-13.00 på Ditlevsdal Bison Farm, Tokkerodvej 24, 5462 Morud
• Hvordan får vi flere turister hertil? • Hvordan oplever og forbruger de mere mens de besøger os? • Hvordan skal retning og rammer for turismen være? • Hvordan skal Nordfyn udvikle sig som turistdestination?
Vi har mange tanker, forslag og spørgsmål, som vi gerne vil drøfte og udfordre hinanden med. Men vi har endnu ingen svar. Det vil vi gerne have hjælp til, så der kan komme en masse erfaring og nye idéer på bordet om udviklingen af turisme på Nordfyn.
Se program og tilmelding her.
Halløj i pension Alpefryd.
Så er Lunde Dilettanterne i gang igen, under ledelse af instruktør Pia Hofstedt.
Denne gang er det lederhosen, tyrolerhatte og jodlen, som skal være med til at skabe den helt rigtige tyrolerstemning, ved dette års dilettantforestilling Pension Alpefryd.
Der tre nye ansigter på scenen i Lunde Forsamlingshus, og de lover sammen med resten af holdet hos Lunde Dilettanterne at sørge for, at publikum får en forestilling, hvor der både er noget for øjet og øret, samtidig med, at der bliver rig mulighed for at få rørt lattermusklerne.
Det og mere skriver fyens.dk her.
Begivenheder og events 2014.
Siderne her på portalen med begivenheder og events for 2014 er nu opdateret.
Der er helt sikkert ting som vi har overset og vi vil derfor være taknemmelige for input fra vore læsere om begivenheder og events som ikke figurerer på siderne og som foregår i 5450 Otterup.
Du kan maile til os her.
Odins Bro tager første swing!
Opførelsen af Odins Bro er nu kommet så langt, at man onsdag eftermidag kunne afprøve svingbroens mekanik og se, om den kunne svinge som den skulle ved almindelig driftshastighed.
Det skete kort før klokken 15.
Det og mere skriver Fyens.dk. Det er interessant at læse kommentarerne under artiklen.
Og det kan du gøre her.
Falken tilbage i Hundeskoven.
Torsdag ankom Tårnfalken til sin "sommerbolig" i Hundeskoven.
Det er 2 dage tidligere end sidste år og ikke mange havde regnet med at de kom overhovedet, fordi duerne sidste år generede falkene voldsomt.
Det har de åbenbart ikke ladet sig slå ud af og det bliver spændende hvor mange unger de vil opfostre i år.
Læs mere om Tårnfalken her.
Udstilling - malerier af Lis Drud.
Otterup Bibliotek 3. marts - 28. marts.
Den lokale billedkunstner Lis Drud udstiller akvarel- og akrylbilleder. Hun finder ofte inspirationen til sine malerierne i storbyer, naturen og stilleben, og hun udstiller ca. 25 billeder med lokal inspiration fra bl.a. Hasmark, Klintebjerg og Flyvesandet.
Læs mere her.
Billard og gule ærter.
01.03.2014 Lørdag var det tiden for POP'ens årlige forårsturnering i billard (skomager) og traditionen tro blev der serveret gule ærter - Hvor Birthe Clausen igen overgik sig selv med nogle virkelig gode ærter med meget godt tilbehør.
I det hele taget blev det Clausens dag for sønnen Nicholas vandt turneringen foran Ivan Christensen med Claus Thordal på tredfepladsen. Også en god dag for Thordal hvor Ann blev bedste dame.
Se stemningsbilleder på POP'ens hjemmeside her.
Fastelavn på torvet i Otterup.
Igen i år havde Handelsforeningen arrangeret fastelavnsfest på torvet med tøndeslagning.
Der var en tønde til 4 forskellige aldre og det skal ikke være nogen hemmelighed at kategorien 0 - 5 år var en smule længe om at få ram på deres tønde - og det var en anelse køligt.
Der var vel mødt omkring 100 voksne og børn op og det blev som sædvanligt en succes.
Fotografen fik taget en hel del billeder af de flot udklædte børn og vi bringer her et lille udsnit af billederne.
Som du kan se her. |