Kanon forestilling!
Lørdag var der dilettant forestilling i Sneglehuset i Egense, fremført af Norup og Omegns Borgerforening.
Årets forestilling var noget så fantastisk som en urpremiere på forestillingen ”Forviklinger på Den Gyldne Hane”, skrevet og instrueret af foreningens egen Mette Horsman.
Et virkeligt morsomt stykke, med mange fine replikker, gode skuespilpræstationer og når det kiksede en gang imellem, meget fine improvisioner....
Læs mere og se billeder her.
PURETTO
PURETTO er en forening af frivillige forældre der afholder alkoholfrie fester i Aktivitetshuset, for børn mellem 12 og 15 år.
For et år siden afholdtes den første fest og den og siden 3 andre er holdt med stor succes, så stor, at der er ikke mindre end 250 medlemmer af foreningen ”PURETTO”.
Man bliver medlem af PURETTO til den første fest, man deltager i – det koster kr. 50 inklusive medlemskab – til efterfølgende fester koster det kun kr. 30,00 at deltage. Der er mange voksne (frivillige forældre), der står for selve arrangementet, og er til stede under selve festens forløb.
Der er professionel dørvogter på og så er der både professionelt diskotek, forskellige præmier der udloddes i løbet af aftenen og en masse festglade unge mennesker, der kan starte denne del af ungdomslivet under trygge rammer!
Diskoteket afholdes i Aktivitetshusets lokaler og er i sin tid opstået gennem Aktivitetshusets brugerbestyrelse.
Her på 5450-otterup.dk spreder vi gerne budskabet om gode initiativer for vores ungdom, og at der altid kan bruges flere frivillige voksne eller gives tilskud – det koster at arrangere noget sådant. Se på facebook for flere oplysninger om PURETTO.
Næste sodavandsdiskotek er fredag den 10. februar.
Se PURETTO's facebook profil her.
Finale på Karl’.
Lørdag den 28. januar var der billardfinale på Karl Marius, med 18 deltagere.
Hver onsdag i vinterhalvåret, er der billardturnering på Karl Marius, hvor alle er velkomne. Turneringsgebyret er på 25 kr. og til de fleste turneringer, får man oven i købet veltillavet aftensmad som Åse har lavet.
Læs mere og se billeder - her.
KINESIO TAPE - hvad er det?
Bente - fra BentesZoner - har for nylig været på kursus for at lære den behandlingsform der hedder Medical Taping Concept – også kendt som Kinesiotape.
Kinesiotape er en meget elastisk tape, der er udviklet af en japansk kiropraktor i 1970érne....
Læs hele artiklen her.
Generalforsamling i Markedsforeningen
Tirsdag den 24. januar kl. 1900 var der generalforsamling i markedsforeningen.
Det blev en forholdsvis begivenhedsløs affære, hvor man igen kunne konstatere et overskud for 2011 på godt 5.000 kr. hvorefter kassebeholdningen er på godt 23.000 kr.
lennart Rasmussen og Stig Thomsen havde valgt at trække sig fra bestyrelsen og derfor blev Lars Madsen og Kenneth Fabrin valgt ind.
Foruden de 2 nyvalgte, består bestyrelsen nu af Børge Nielsen, Poul Richard (Rikke) Nicholaisen, Per Springborg, Tanja Lennart, Gary Lindberg og Trille Fabrin.
Tonny Lauritsen havde valgt at trække sig som revisor og blev erstattet af Lennart Rasmussen.
Der bliver markedsdage alle lørdage i juni, juli og august, pånær 7. juli hvor der er Kræmmermarked.
Nyt på 5450-otterup.dk
Man kan nu - længere nede på denne side - se overskrifterne på de seneste nyheder fra Nordfyn og Fyn, fra hhv. fyens.dk, DR¤ Fyn og TV2 Fyn.
Finder du noget af interesse kan du blot klikke på nyheden og du vil blive dirigeret til hele nyheden på det aktuelle medie.
Nyhederne bliver løbende opdateret og er derfor altid "friske".
Forårets kampe på Otterup Stadion
Kampene på stadion er fastlagte og starter med en gyser 1. april mellem serie 2 holdene fra Otterup og Bogense. Den 5. april spiller divisionsholdet første kamp hjemme mod Kjellerup.
28. april kommer FC Fyn på besøg, det skal nok blive et tilløbsstykke, så sørg for at afsætte dagen til fodbold!
Hele kampprogrammet kan ses her.
Ferier fra Fyn!
7. april er datoen. Her kan du komme med årets første charterfly fra Odense Lufthavn. Det er Gislev Rejser der flyver feriehungrende fynboer til Italien og Kroatien i hele april og maj.
Juni, juli og august udvides afgangene til også at omfatte Apollo og Spies Rejser og destinationerne udvides med Grækenland, Spanien, Tyrkiet og Bulgarien.
Afgangene er således blevet udvidet i år. Skal du til det store udland, kan du altså rejse direkte fra Odense Lufthavn fra april til november.
Du finder afgangene her.
![](../annoncer/primaitlang.jpg)