Julefrokost med Karl Marius.
Årets traditionsrige julefrokost med Karl Marius, havde Åse planlagt til fredag den 30 november i Egense Forsamlingshus. Der blev som sædvanligt disket op med mange gode retter, mange af den hjemmelavede slags.
Alle hyggede sig, hvilket kan ses på billederne på Karl Marius hjemmeside her.
Vedligeholdelse af fortov i 5450 Otterup.
Teknik- og miljøudvalget har indstillet at fortovene på følgende veje vil blive renoveret i 2013:
BØGEVEJ, ELMEVEJ, ENGHAVEVEJ, INDUSTRIVEJ, KLINTEBJERGVEJ LINDEVEJ, LÆRKEVEJ, MÅGEVEJ, NØRREGADE, VIBEVEJ, VINKELGADE.
Det kan vi så gå og glæde os til.
Strategi for pædagogisk IT.
Nordfyns Kommune har udarbejdet en pædagogisk IT strategi, der skal sætte vores børn istand til at "overleve" i vores IT fikserede samfund.
Det ser ud til at være en god strategi, som Kommunen har tænkt sig at implementere over de næste 3 år på undervisnings- og fritidssteder.
Du kan læse strategien her.
Jagten på akutjob er gået ind.
Projekt MedVind ser talenter, når ledige og virksomheder skal finde hinanden. Udviklingspark Nord – i daglig tale UpN - står i spidsen for det seks måneder lange projekt, kaldet MedVind, som skal skaffe 26 udfaldstruede ledige i job. Og en økonomisk gevinst til erhvervslivet.
Projekt MedVind er blevet til i samarbejde med det lokale jobcenter. Formålet med projektet er at få ledige nordfynboer i akutjob. Og skabe vækst i erhvervslivet. Den enkelte virksomhed får en bonus på 25.000 kroner, hvis en ledig ansættes i et akutjob i 12 måneder. Og 12.500 kroner for en seks måneders ansættelse. Projektets tovholder er UpN`s Kim Frederiksen......
Det og mere skriver Nordfyn Erhverv her.
Så bliver det alligevel jul i Otterup.
På trods af silende regn, var flere hundrede mødt op til årets juletræstænding.
Det blev en kold affære for de fremmødte til årets første julebegivenhed, tænding af alle julelys i Otterup. Traditionen tro lykkedes julemandens nedtælling ikke første gang, men da alle så råbte lidt højere, lykkedes operationen.
Vores fotograf havde valgt at lægge sig syg og vi kan derfor ikke bringe billeder fra begivenheden. Ud over dette smukke billede af træet som netop er modtaget fra en af vore trofaste læsere, Michael - tak for det.
Det kan Lokaljournalen derimod her.
Belysningen igen, igen.
Med den fokus der er på Kommunens belysning af vore byer, kan det undre at Økonomiudvalget på sit møde den 21. november, har et lukket punkt på dagsordenen, med overskriften "Indgåelse af fremtidig kontrakt på renovering samt drift og vedligehold af vejbelysning i Nordfyns Kommune".
At punktet er lukket, betyder at det er undtaget offentligheden. Det ville være rart at vide årsagen til at netop det punkt er lukket?
Dagsordenen kan ses her.
Nordfyns Kommune tredobler sine investeringer.
Vækst. På Nordfyn har kommunen valgt at øge anlægsinvesteringerne markant de kommende år. Områdets største arbejdsplads tredobler således sine årlige investeringer fra 15 millioner kroner til 47 millioner kroner.
Onsdag den 14. november lagde Søndersø Rådhus lokale til et fyraftensmøde om udbudsregler, og lokale håndværkeres muligheder for at få arbejde for Nordfyns Kommune. Kommunaldirektør Morten V. Pedersen kunne følgelig fortælle de tilstedeværende – som havde fyldt salen til sidste plads – at kommunen vil lade anlægsinvesteringerne tredoble de kommende år. Nordfyns Kommune går hermed i offensiven for at sikre og bevare arbejdspladser i det nordfynske......
Dette og mere skriver Nordfyns Erhverv her.
Helle Waagner skifter til Socialdemokraterne.
Nordfyn: For syvende gang i denne valgperiode bliver der rokeret i den nordfynske kommunalbestyrelse.
Denne gang er det Helle Waagner, som forlader SF og går til Socialdemokraterne.
Det sker efter lang tids uenighed omkring partiets ”politiske, ledelsesmæssige og organisatoriske linje” Men ud over ordene i pressemeddelelsen er Helle Waagner ikke videre meddelsom.
- Jeg har ingen kommentarer, siger hun.
Søren Kristoffersen kommenterer artiklen "Er der nogen i den kommunalbestyrelse, der faktisk repræsenterer det parti, de stillede op for?" Det er måske et godt spørgsmål!?
Det og mere kan læses på fyens.dk
Har du en digital postkasse?
Digital post er en postkasse på borger.dk, hvor du kan sende og modtage post fra offentlige myndigheder – f.eks. fra Nordfyns Kommune. Det er både nemt og sikkert.
Fra 2014 skal alle borgere i Danmark have en digital postkasse.
Tilmeld dig digital post på Borger.dk
Akutjob?
Mange taler om akutjob, til arbejdsløse der falder ud af dagpengeordningen efter 1. januar. Kommunen har lavet et lille notat om sagen, som måske kan gøre os lidt klogere på, hvad det handler om.
"Regeringen har indgået aftale om en særlig indsats for ledige, der mister deres ret til
dagpenge.
De dagpengeberettigede A-kassemedlemmer, der er blevet ledige fra 1. juli 2010 og herefter,
har som udgangspunkt kun ret til 2 års dagpengeudbetaling mod tidligere 4 år. Det betyder, at
ledige fra 1. juli 2012 skulle være begyndt at miste dagpengeretten efter 2 års ledighed....."
Læs hele notatet her.
E-mail millionærer!
Så er det igen blevet tid til at tænke sig om, før man svarer på e-mails der er for gode til at være sande.
Her på redaktionen har vi netop fået mail om at UNITED NATIONS COMPENSATION UNIT vil betale os 8.500.000 USD, fordi vi er blevet snydt i en e-mail svindel.
Men som altid - når noget er for godt til at være sandt - så er det sjældent sandt! Heller ikke i dette tilfælde.
Vi vil på det kraftigte fraråde at man svarer på e-mails, hvor man ikke kender afsenderen. Det er nok også ret usandsynligt at nogen vil give os små 45 mio.kr., sådan bare for ingenting.
Når den slags mails kommer, så bare slet dem med det samme. Afsenderen ønsker kun penge og oplysninger fra dig.
Belysningsplan
I forbindelse med renovering af vejbelysningen, som pågår i 2013 og 2014, skal der udarbejdes en belysningsplan.
Belysningsplanen beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan belysningen drives og udformes i Nordfyns Kommune.
Retningslinjerne skal blandt andet fastlægge øvre og nedre grænse for omfanget af vejbelysning, valg af armaturer, lyskilder og master til forskellige vej- og områdetyper.
Belysningsplanen skal sikre, at fremtidig vejbelysning udføres ud fra et helhedssyn, således at der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet og driftsøkonomi.
Det er blevet drøftet på Teknikudvalgets møde den 13. november og drøftelserne videreføres til januar.
Lad os håbe der bliver råd til lys om natten - altså når det er mørkt!
ACT opruster i krisetid.
Otterup: Selvom solcelleanlæggene i øjeblikket trækker en stor del af mandetimerne hos ACT i Otterup, så frygter indehaver Anders Petersen ikke, at der skal blive stille efter et eventuelt kommende regeringsindgreb.
Elektrikerfirmaet har for alvor fået gang i hjulene på flere fronter, og er som seneste tiltag rykket ind på Lindø Industripark. ACT har i forvejen afdelinger i Odense og Otterup, og med repræsentationen i Munkebo ligger der et stort østfynsk opland og venter, mener Anders Petersen.
Dette og meget mere skriver fyens.dk her.
Melodigrandprix i Otterup.
DR har udvalgt 8 satelitbyer, hvor der vil blive vist melodigrandprix på storskærm. Otterup er valgt som eneste by på Fyn, hvor arrangementet vil blive gennemført i Otterup Hallerne,med plads til 1.500 gæster.
Der vil blive masser af underholdning og du kan læse mere om arrangementet og hvordan du får fat i billetter på DR's hjemmeside.
Billetsalget starter 15. november.
POP'en i nye klæ'r.
De sidste par uger har der været kraftig aktivitet på POP'en, med maling, tapesering og lægning af nye gulve og tæpper. I løbet af denne uge, bliver baren også fornyet og så fremstår POP'en nærmest som helt ny.
POPfar (Poul Erik Damhave) ville gerne have de restaurerede lokaler klar inden årets traditionsrige julefrokost, der som sædvanlig holdes sidste lørdag i november, altså den 24. november kl. 13.
Karl Marius, der også lige har fået malet i "stuerne" holder deres lige så traditionsrige julefrokost fredag den 30. nov. kl. 18 i Egense Forsamlingshus.
Begge julefrokoster er et af årets højdepunkter for både de faste og de knap så faste gæster på værtshusene.
Blåstempling af 5450-otterup.dk
Nordfyns Kommune har fået gang i hjemmesiden merefyn.dk. og det er godt at der fokuseres endnu mere på vores lille del af Fyn.
Rigtigt glædeligt for 5450-otterup.dk er, at Kommunen på hjemmesiden - under Otterup - henviser til "Otterups egen hjemmeside" og linker til 5450-otterup.dk.
Det er vi rigtig glade for og stolte af.
Du finder linket her.
Radio Nordfyn udvider.
Efter flytningen til Udviklingspark Nord er det gået stærkt for de nordfynske radiofolk
Bogense: I hverdagene er det nyheder og musik fra jyske VLR, der toner ud i æteren på frekvensen 94,2 MHz, men når weekenden melder sig er det med masser af aktuelle nordfynske historier, interviews og gæster i studiet.
Siden Radio Nordfyn for et års tid siden rykkede fra radiochef John Aagaards lille kolonihavehus til lyse kontorlokaler hos Udviklingspark Nord (UPN) midt i byen, er der sket en masse på stationen....
Det skriver fyens.dk, læs mere her.
Se radio Nordfyns hjemmeside her.
Vidste du....
Her på 5450-otterup.dk kan du læse dit horoskop hver dag. Det daglige horoskop bliver opdateret hver dag. Mange synes det er sjovt at læse og nogle tager det mere alvorligt, det er op til den enkelte.
De fleste dage er der også rigelige muligheder for fortolkniger, så prøv. Måske du kan bruge et eller andet...
Du finder det daglige horoskop her midt på siden under "Nyheder mv." eller oppe i bjælken "Til dig".
Du kan også klikke her.
Ros til Nordfyns Kommune.
TV2 Fyns skriver på deres hjemmeside:
På landsplan er antallet af langtidsledige faldet med 10 procent det seneste år. Men det har de langtidsledige i Odense ikke mærket meget til. Her er antallet af langtidsledige steget med 4,6 procent, og det gør den fynske hovedstad til landets sjette dårligste kommune til at skaffe langtidsledige i job.
- Fyn og i særdeleshed Odense har mistet rigtigt mange industriarbejdspladser, uden at de er blevet erstattet af andre arbejdspladser. Derfor er vores arbejdsløshed ikke faldet, som vi kunne ønske det, siger arbejdsmarkedschef Michael Hein Petersen i Odense Kommune til ugebrevet Mandag morgen.
Omvendt ser det ud for de langtidsledige på Nordfyn, hvor kommunen har formået at bringet tallet ned med næsten 25 procent. Det gør kommunen til landets tiende bedste til at skaffe langtidsledige job.....
Læs hele historien her. |