Hovedgården Hofmansgave har en lang og begivenhedsrig historie med mange navne og ejerskaber bag sig. Hofmansgave blev grundlagt som en borg i 1400-tallet og fik navn efter holmen Knyle, hvorpå den blev opført. Den anden hovedgård i området hed Hasmarkgård. I godt 100 år, fra 1591 til 1700, havde de to gårde fælles ejer. Derefter blev Hasmarkgård nedlagt som selvstændig gård.
Navne som Quitzow, Rosenkrantz, Bøttiger, Hofman og Bang er knyttet til Hofmansgave, der har båret imposante navne som Quitzowsholm, Roseneje, Bøttigerholm og altså senest Hofmansgave, alt sammen fordi skiftende slægter har ønsket at navngive gården efter dem selv.
I 1780'erne blev gården overtaget af slægterne Hofman og Bang, og det var Niels Hofman, der opførte den nuværende hovedbygning som et trefløjet hus i ét stokværk med høj kælder, stentrappe, kviste og tegltag. Stilen er rokoko, dog med ældre træk fra barok-tiden.
Hovedfløjen er grundmuret, mens sidefløjene er af bindingsværk.
I starten af 1800-tallet blev gårdens park tilført en række sjældne træer og buske, og Niels E. Hofman-Bang etablerede i 1845 et landbrugsinstitut, hvor unge landbrugselever kunne få teoretisk og praktisk undervisning.
Som flere andre øer i fjorden er også Knyle omfattet af en af de mange inddæmninger, og Hofmansgave ligger i dag på en lav bakke i det flade landskab, men fortsat tæt på fjorden. Og netop beliggenheden tæt ved fjorden har gennem tiden haft stor betydning for gården. For eksempel udskibede man under Napoleonskrigen korn til det isolerede og hungersramte Norge - noget nordmændene senere takkede for ved at opbygge den "Norske Hytte" i parken.
H.C. Andersen besøgte Hofmansgave i 1830 og 1832, og inspirationen til eventyret Vanddråben fik han, da familien Hofman-Bang lærte ham mikroskopet at kende.
I dag ejes Hofmansgave af en stiftelse, og der er adgang til parken med de mange sjældne træer og buske. I en lille bygning i parken finder man Danmarks Kartoffelmuseum.
Tekst og billeder på denne side er høfligst lånt af Fjordens dag og odensefjord.dk