Østrupgård og det nærved liggende slot Østruplund er på en måde to sider af samme sag, for frem til 1928 er det imponerende slot hovedbygning på Østrupgård, hvis lange og spændende historie kan føres tilbage til 1456, hvor væbneren Henrik Andersen nævnes som den første ejer.

En komplet ejerliste findes dog først fra begyndelsen af 1500-tallet, hvor gården blev overtaget af Jørgen Friis. Navne som Ulfeldt, Skinkel, Rathlou, Ahlefeldt og Korff følger efter. I 1682 overtager Johan Wettberg godset, og under ham bliver det forøget og består derefter af 20 gårde.

I 1797 gifter kancelliråd Elias Jørgensen Møller sig til gården og opfører et hospital til fire til fem fattige mennesker, hvis underhold til evig tid skulle besørges af Østrupgård. Under ham bygges en ny hovedbygning, og som det måske mest betydningsfulde stod han for inddæmningen af 605 hektar af Egense Fjord eller Fjordmarken.

Gården blev i slægtens eje efter hans død, og Elias Møller lod i 1881-1882 den nuværende renæssancebygning, fra 1941 kaldet Østruplund, opføre efter streger trukket af arkitekt C. Lendorf. Bygningen består af to stokværk med et ottekantet tårn opført på en halvanden meter høj granitsokkel.

Efter Møller-slægten var der flere ejere af gården, der blev solgt jord fra, og i 1928 blev gård og slot fraskilt. I 1941 overtog staten slottet, og siden har det været indrettet til institution af forskellig art.

Under anden verdenskrig blev det benyttet til "vildfarne piger", senere blev det hjemsted for mødrehjælpen i Fyns Stift, og i dag er det indrettet som bo- og beskæftigelsesmiljø for 33 fysisk og psykisk handicappede.